Tillykke med kvindernes internationale kampdag! På denne dag vil jeg gerne mindes fire kvinder, som har inspireret min udvikling og nysgerrighed inden for økonomipolitik. Samtidigt minder disse kvinder mig om et stort problem, som vi, vores samfund og resten af verden står overfor; frygt. Lad mig starte et andet sted, før jeg kommer til frygten og kvinderne.
Skat er det grundlæggende element for et samfund og for sociale rettigheder. Ingen skat, intet samfund med muligheder for alle borgere. Desværre står det sådan til, at store konglomerater som Apple, Amazon, Meta, Google og mange flere undgår at betale skat, og i sidste ende betyder det at fællesskabet betaler mere i skat. Heldigvis har Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) med effekt fra 2024 vedtaget en ny global skatteaftale, som sikrer, at multinationale virksomheder betaler en minimumsskat på 15% af virksomhedernes overskud. Det er et skridt mod retfærdighed, men det er overhovedet ikke nok. For mens du og jeg og resten af borgerne i verden betaler mellem 20-50% skat, så kan virksomheder med utrolig meget kapital slippe afsted med kun at betale 15%.
Dette er et enormt demokratisk problem, og det får en eksistentiel betydning for dagliglivet over hele verden. Det skaber først og fremmest en uholdbar ulighed, som fører til unødvendig uro i gaderne fra fællesskabet som kræver retfærdighed. At dette overhovedet kan lade sig gøre, og at disse konglomerater har så meget magt, er et demokratiske problem som på mange måder ledes af frygt: Frygten for at kræve retfærdig skattebetaling fra konglomeraterne. Dette fordi vi er afhængige af det bidrag, de giver os. Det skaber en usund global effekt. Ved at vi tillader en sådan tilstand, dømmer vi os selv til at dræbe den planet vi lever på og de samfund vi lever i. I stedet for bør vi få en bevidsthed om at alle skal bidrage mod denne kamp, det må vi blive ved med at minde os selv og politikerne på. Det er vores job, som borgere, at presse politikerne til at handle!
Denne påmindelse, tro og håb får jeg på mange måder fra Margrete Vestager, Jayati Ghosh, Eva Joly og Nina Witoszek.
Margrethe Vestager er tidligere politisk leder for Radikale Venstre i Danmark. Siden 2014 har hun været konkurrencekommisær i EU, og nu skal i følge godt med! Så sent som i mandags denne uge har hun idømt it-giganten Apple en bøde på 1,8 miilarder euro, fordi Apple håndhæver et monopol i sin App Store, som er konkurrenceforvridende. Derudover har hun været i kamp for at beskytte vores rettigheder og sikkerhed i mødet med Google, Amazon, Facebook, Gazprom, Fiat og mange flere. Financial Times beskrev hende som ”verdens smarteste konkurrence-håndhæver med enormt stor magt.” TED-Ed har en lytteværdig talk med hende fra 2017. Hun er en vigtig spiller i kampen for et demokratisk og trygt marked. Ja tak og god kamp, Vestager!
Jayati Ghosh kender jeg primært fra ICRICT (Independent Commission for the Reform of International Corporate Taxation). Hun er en indisk økonom og professor ved økonomi på University of Massachusetts Amherst, med en tidligere baggrund som underviser i næsten 35 år ved Jawaharlal Nehru University. Ghosh har blandt andet forsket i international handel og finans, makroøkonomisk politik, køn, fattigdom og ulighed. Det sidste årti har hun været en vigtig medspiller i at presse OECD til at gennemføre den nye globale skattepolitik, som endelig begynder at træder i kraft i 2024. Hendes kamp for at fortsætte med at undervise og arbejde med unge mennesker er for mig en vigtig inspiration og påmindelse om vores fremtid.
Eva Joly og Nina Witoszek er inspirerende hver for sig. Men i dag nævner jeg dem som et par, fordi de sammen skrev bogen Det blåøyde riket, som blev udgivet i 2023. Bogen tager fat om norsk (jeg ville sige skandinavisk) tillid, naivitet og store vilje til at tilgive og stole på sine magtindehavere. Hvornår kan tillid gå hen og blive farligt? Får korruption og magtmisbrug frit spil, når vi giver vores tillid til politikerne? Når man læser bogen, kan man godt føle, man får en mavepuster og en pegefinger, men jeg tror, det er nødvendigt for os. Eva Joly sidder i øvrigt også i ICRICT sammen med Jayati Ghosh.
Åh hvor ville jeg ønske, at jeg også kunne skrive om Hon. Irene Ovonji-Odidat, Suw Charman-Anderson, Ada Lovelace, Hedy Lamar, Annie Easley, Kike Oniwinde, Vy Luu, Shoshana Zuboff. Det vil blive for langt nu, men jeg synes, du skal tjekke dem ud!
Kære venner, kampen er langt fra over. Både for kvinderne og for vores globale retfærdighed. Lad os minde os selv og politikerne om, at vi skal ud af frygten. For vores viljestyrke, stemmer og handling kan flytte bjerge! Tillykke så langt og god kamp videre!
Foto: Nina Witosek av Lina Hindrum (Cappelen Damm), Eva Joly av European Parliament/Pietro Naj-Oleari , Margrethe Vestager av Piaras Ó Mídheach/Web Summit og Jayati Ghosh av Alesi e Leonardi